Er du ny elev?
Du er velkommen til at komme og besøge skolen og se, om det er noget for dig at gå her.
Åben rundvisning mandage kl. 11
Der er åbne rundvisninger, hvor du frit kan dukke op, hver mandag kl. 11 (med undtagelse af helligdage og ferier). Her behøver du ikke tilmelde dig på forhånd.
Du er også velkommen til at ringe til skolen og aftale et andet tidspunkt at få en rundvisning.
Det kan være en god idé at tage en pårørende, støtteperson eller lignende med.
Prøvetime
Før du tilmelder dig et kursus, har du mulighed for at få en gratis prøvetime, hvor du kan afprøve om faget er noget for dig.
Prøvetimen skal aftales med kontoret på forhånd.
Før du kommer
Det kan være svært at tage det første skridt med at starte et nyt sted, det kender de fleste. Men du bliver taget godt imod, og mange oplever hurtigt, at skolen er et trygt og rart sted at være. Her er intet krav om, at du skal være specielt selskabelig eller social. Du skal blot være dig selv.
Psykisk sårbar
Psykisk sårbarhed kan ramme alle – nogle oplever det kortvarigt, andre gennem længere tid. Det dækker over mange forskellige livserfaringer, diagnoser eller belastninger.
På skolen møder du et trygt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til dig, som du er. Her er fokus på både faglighed og trivsel i det tempo og omfang, der passer dig.
At være elev har betydet at gå ind på en arena med omsorg, respekt og rummelighed. Både at blive mødt med det og at give mig selv det. (...)
Det har været lærerigt for mig at møde den diversitet jeg møder her. Vi er ikke kun vores sygdom. Vi er også bare almindelige mennesker der ønsker det samme som alle andre.